Danish Open 2003 - Strandhåndbold i Hvide Sande
 

Danish Open 2003 i Hvide Sande

Så har kreds 3 afholdt de første uofficielle kredsmesterskaber i strandhåndbold. Det blev en stor succes med 35 tilmeldte hold fordelt på alle rækker lige fra senior til puslinge.

 

Den 2. august var der strandhåndbold- stævne i Hvide Sande. Stranden lige syd for slusen var fyldt med over 200 mennesker, som nød det gode vejr og selvfølgeligt strandhåndbolden på de 4 anlagte strandhåndboldbaner.

Når man skal spille udendørs, vil vejret altid have indflydelse på oplevelsen.

I Hvide Sande startede dagen med gråvejr og regn! Alle var spændte på, om det ville vare ved, men allerede kl. ca. 10.00 brød solen igennem. Det betød optimale betingelser for et godt stævne.

Danish Open 2003 i Hvide Sande
 

Strandhåndbold er noget forholdsvis nyt, og det var med en vis spænding, stævnet blev sat i gang. Ville det nu være sjovt at rende rundt i bare tæer og prøve at spille et håndboldsspil, der havde nogle helt andre regler, end dem man kendte fra hallerne. Spillet blev godt modtaget af alle, og selv om der i nogle rækker var stor forskel i alder og størrelse, lod det til, at alle fik noget ud af det - ”men det kan altså godt være lidt svært, når man glemmer at man ikke kan drible”!

 
Danish Open 2003 i Hvide Sande

Sandet giver selvsagt et anderledes underlag, end man er vant til, og det kan godt give nogle udfordringer både med hensyn til driblinger og det at løbe i sand. Især det sidste tærer på kræfterne.

Det gav dog ikke anledning til mange problemer, og som nogle drengespillere sagde: ”Det er bare fedt, for man kan smide sig helt vildt ind over stregen, før man skyder - uden at slå sig ret meget”.

  
Vinderne af de første uofficielle kredsmesterskaber blev:

Dame senior:

VRH HK 91

Herre senior:

Tarm Forsum GF 1
Dame ynglinge: Tarm/Skjern 2000

Herre ynglinge:

HFH/Hauge
Dame junior: HSR
Herre junior/drenge: Beer Boys Struer
Piger: Ikast KFUM
Pige puslinge: Hee SF
 

Uanset om man vandt eller tabte, så var det den generelle opfattelse blandt holdene, at strand­håndbold er et spil, der er kommet for at blive. Så vi ser alle frem til Strand Cup 2004.

Husk at følge med på vores hjemmeside, så I kan være på forkant med tilmeldingerne.

 

 

© Apollo Web